GEO – Generative Engine Optimization
Bliv nævnt, når kunderne spørger en AI.
Flere og flere spørger ChatGPT, Perplexity, Gemini eller Googles AI-svar i stedet for at klikke sig igennem en liste med links. GEO handler om, at det er dig, AI'en nævner.
Hvad er GEO?
Når nogen spørger en AI "hvem kan hjælpe mig med …" eller "hvad er det bedste …", sammensætter den et svar ud fra det, den kan finde og stole på. Nogle virksomheder bliver nævnt. Resten bliver ikke.
GEO er arbejdet med at give AI'en de bedste forudsætninger for at vælge dig: en side, den kan læse og forstå, indhold, der svarer klart på spørgsmålene, og et omdømme andre steder på nettet, der bekræfter, at du er værd at nævne.
Du hører det måske også kaldt AIO (AI-optimering). Det dækker over det samme: at blive synlig i ChatGPT, Perplexity, Gemini og Googles AI-oversigter.
Det er et nyt felt, og ingen kan love dig en plads i svarene. Men det meste af fundamentet kender jeg rigtig godt – det er det samme, der har virket i SEO i årevis.
Det arbejder jeg med inden for GEO
-
Indhold, der kan citeres
Klare svar på de spørgsmål, dine kunder stiller – skrevet og struktureret, så både mennesker og AI kan bruge dem.
-
Teknik og struktureret data
At AI-tjenesternes crawlere kan læse din side, og at struktureret data fortæller præcist, hvem du er, og hvad du laver.
-
Omtale andre steder
AI'en lytter til, hvad andre siger om dig: anmeldelser, artikler, brancheportaler og fora. Det arbejder jeg målrettet med.
-
Måling
Trafik fra AI-tjenester i Analytics og løbende tjek af, hvordan AI'erne svarer på de spørgsmål, der betyder noget for dig.
GEO og SEO hænger sammen
Du skal ikke vælge mellem de to. Det meste af det, der gør dig synlig på Google, hjælper også i AI-svarene – og omvendt. Derfor arbejder jeg med begge dele samtidig.
Det bliver jeg tit spurgt om, når snakken falder på GEO
Hvad er forskellen på GEO og SEO?
SEO handler om at blive fundet i søgemaskiner som Google. GEO handler om at blive nævnt, når folk spørger en AI som ChatGPT, Perplexity eller Gemini. Meget af fundamentet er det samme, og det ene hjælper det andet.
Kan man måle GEO?
Delvist. Man kan se trafik fra AI-tjenester i Analytics og løbende følge med i, hvordan AI'erne svarer på de spørgsmål, der betyder noget for dig. Det er ikke lige så præcist som SEO endnu – det siger jeg ærligt.
Skal jeg vælge mellem SEO og GEO?
Nej. Jeg arbejder med begge dele samtidig, fordi det meste af arbejdet gavner begge steder.
Hvad koster det – og skal jeg binde mig?
Jeg tager 800 kr. i timen ekskl. moms, og der er ingen bindinger.
Bliver du nævnt i dag?
Ring eller skriv, så kigger jeg på, hvordan AI'erne svarer om din branche lige nu. 800 kr. i timen ekskl. moms og ingen bindinger.
Jeg bruger kun dine oplysninger til at svare dig. Privatlivspolitik